Vurdering & Rådgivning

Vi hjælper dig med at træffe det rigtige valg

Vi ved godt, at der er mange ting at tage i betragtning, når du skal finde den helt rigtige gave, eller vælge lige præcis det smykke, der skal sige noget om dig. Det er ikke kun et spørgsmål om smag og stil – men også om tillid. Vi har mange års erfaring indenfor både smykker og ure, og vi lægger stor vægt på at rådgive dig i forhold til, hvordan du skal passe på smykket.

Ved du, hvad dine smykker er værd, hvis de bliver stjålet?

Det er vigtigt, at dine smykker er vurderet på forhånd, for så kan du bedre dokumentere dit erstatningskrav, hvis du skulle være så uheldig at miste dem.
Hos Meincke har vi 25 års erfaring i at vurdere smykker og ure, så vi hjælper dig gerne med at få ro omkring dine værdier.
Husk altid at gemme dine kvitteringer, smykkebeviser, og eller certifikater på ure – men gem dem aldrig samme sted som smykkerne og urene.

Vurdering og rådgivning 

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge – eller måske hvad dine arvestykker er værd?
Så kom ind forbi og spørg – hos Meincke tager vi gerne en uforpligtende snak.

Hvad er affektionsværdi værd?

Arvesmykker er typisk forbundet med megen historie og mange følelser. Men er de ikke de rette for dig, er det måske en god idé at få dem vurderet. Når du ved, hvad de er værd, er det ofte nemmere at træffe en beslutning om, hvorvidt de skal beholdes eller sælges. Hos Meincke er vi eksperter i at sætte pris på affektionsværdien, ligesom vi har mange års erfaring i både at re-designe gamle smykker, så de bliver tidssvarende igen – og forhandle antikviteter.
Ofte bliver gamle smykker også genanvendt i helt nye designs.